Hvem er bag Kennel Aniwills
Vi er et par, der har meget stor kærlighed til chihuahua - alle vores hunde er en meget stor del af vores liv - for os er de familiemedlemmer ♥️- Vi kan slet ikke forestille os et liv uden dem. Vi bruger stor set al vores tid med dem, med flere daglige gåture og tager ud på oplevelser, strand/skovture, haveleg, sofahygge....💖💖💖
Vi har begge haft hund i vores barndomshjem, det var dog en større hunderace. Vi valgte sammen at få vores første hund i 2005 - Balder som han hed var en stor blandingshund, som havde et kæmpe energi niveau, så allerede dengang lærte vi at aktivere en aktiv hund og gå lange ture.....
I 2015 fik vi vores første Lilly, hun blev desværre ikke så gammel, da hun var født med en genfejl (calve legg perthes) til trods for vi forsøgte med en operation, så fik hun det desværre ikke bedre, så hun fik allerede sin vinger i 2016😥.
I 2016 fik vi Nala som er en super dejlig og kærlig pige, hun har aldrig været udstillet eller fået hvalpe, da hun fik underbid - i dag bor hun hos noget familie, og der nyder livet sammen med skønne Coco.
Sidenhen er flere chihuahua flyttet til, da fuldstændig tabte vores hjerte til racen - chihuahua passer rigtig godt ind i vores måde at leve på, og elsker deres altid kærlig og hengiven måde at være på 💗.
Lige siden vi fik vores første chihuahua i 2015 var drømmen om at prøve at få et kuld hvalpe og udstille - det har været en meget lang rejse at nå dertil.....desværre udvikler en hvalp sig ikke altid til udstilling, også må man starte forfra med en ny.....
Bellis er fra vores anden kuld som opdrætter - det har været en kæmpe dejlig oplevelse, at det lykkes at få en hvalp fra egen opdræt som udviklet sig til udstilling💗
Vi synes selv at vi har et kærligt og meget dyreglad hunde hjem 😁 - et hjem hvor vi har rigtig god tid til vores hunde og hvalpe når vi har dem - det er dog ikke så ofte vi har hvalpe, men når vi har bliver hvalpene født i vores stue, her vil de fra starten være en del af vores familie som vores andre hunde - og når hvalpene er blevet lidt større og klar til at udforske noget mere af verden, vil de få adgang til resten af huset og haven hvis vejret tillader det. Inden hvalpene flytter hjemmefra vil de være vant til almindelig hverdags lyde og socialisering - de vil være vant til at have omgang med vores og andre chihuahua samt af børn, da vi får jævnligt besøg af vores børnebørn som er vant til hunde.
Selvom vi har et lille stueopdræt er vi meget seriøs omkring vores opdræt, vi har valgt at tage DKK opdrætter uddannelse (Dansk Kennel Klub) - for at vi kunne være bedre klædt på til opdrætter livet...og har valgt at rette os efter DKK og KSS avlsanbefalinger.

